Antallet af coronasmittede verden over er igen begyndt at blusse voldsomt op, men kan verdensøkonomien tåle endnu et lockdown?
Den første bølge af coronavirus har virkelig sat sit negative præg på verdensøkonomien og skabt uro på de finansielle markeder. Det er yderst sjældent, at en sygdom kan rykke på den globale økonomi, men det har COVID-19 formået.
FED lån
Er der en instans, som i den grad gør, hvad de kan, så er det den amerikanske centralbank FED (Federal Reserves). FED oversvømmer ganske enkelt bankerne med kontanter og lån for mia. for på den måde at sikre likviditeten.
Alt i alt har FED lovet finansmarkederne frisk likviditet for op mod 5.500 mia. dollar, som de håber vil sikre stabilitet. Udover deciderede udlån for milliarder har FED lanceret et finanskriseprogram i form af køb af virksomhedslån.
Derudover har FED lanceret et særligt låneprogram til primary dealers. Primary dealers er mæglere, som opkøber statsobligationer direkte fra det amerikanske finansministerium med videresalg for øje. Endeligt har FED sænket renten med hele 1,50 pct. point, så den nu ligger og roder rundt på et bundniveau på mellem 0 – 0,25%.
Økonomiske konsekvenser
Der er naturligvis stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser, og særligt hvis anden bølge kommer til at bryde ud i lys lue. Allerede som det ser ud, tegner coronakrisen til at blive det dyreste slag mod verdensøkonomien målt i kroner og øre.
Faldende i de forskellige landes BNP er uden sidestykke, og Den Internationale Valutafond forventer, at virussen vil forårsage en global recession, som er langt værre end finanskrisen. Recession er i øvrigt kendetegnet ved en periode på to kvartaler, hvor der er økonomisk nedgang.
En af de typiske konsekvenser ved recession er stigende arbejdsløs, som vi ser verden over. Fordi det er en global pandemi, og fordi så mange virksomheder verden over eksporterer deres varer til udlandet, vil konsekvenserne sprede sig som ringe i vandet.
Når folk bliver arbejdsløse eller blot frygter at blive arbejdsløse, begynder de at blive tilbageholdende med at bruge penge. Det samme sker med virksomhederne, som holder igen med at investere, og det er en rigtig farlig glidebane.
Fortsætte hjælpepakker eller lad falde?
Den danske regering har gjort et stort og dyrt stykke arbejde for at holde dansk økonomi på rette fode. Regeringen har således indført følgende hjælpepakker:
● Hjælpepakke til lønkompensation
● Hjælpepakke til selvstændige
● Hjælpepakke til dækning af faste omkostninger
● Hjælpepakke til aflyste arrangementer
Det har betydet rigtig meget for rigtig mange danske virksomheder, at de har modtaget disse hjælpepakker. Men hvad sker der, nu hvor det ikke længere er muligt at modtage denne hjælp fra regeringen? Flere økonomer frygter, at hver 5. virksomhed vil gå konkurs, når der ikke længere er nogen, der holder hånden under dem.
Er vi mon ude i Thomas Madsen-Mygdals udtalelse: “Lad falde hvad ej kan stå”? Og har vi som samfund overhovedet råd til at miste alle disse arbejdspladser samt arbejdsløse, som følger i kølvandet?